[Plasmodium vivax-malaria et år efter hjemkomst fra Indien].

20 Apr 2020
Thorsteinsson K, Hertz FB, Porskrog A

En 20-årig tidligere rask mand blev indlagt på en hæmatologisk afdeling grundet febrilia og pancytopeni efter syv dages anamnese med kulderystelser og feber op til 41 grader ca. hver anden aften. Han havde desuden haft hovedpine, svimmelhed, lændesmerter, tør hoste og få opkastninger. Objektivt var han upåvirket og afebril, men havde ømhed i højre kurvatur og hepatomegali. Biokemisk fandt man følgende værdier: hæmoglobin 6,7 mmol/l, leukocytter 2,1 mia./l, trombocytter 64 mia./l, alaninaminotransferase 210 E/l, bilirubin 45 µmol/l, laktatdehydrogenase 320 E/l og C-reaktivt protein 41 mg/l...